Ugens forfatter-fødselar, uge 36: Wright – en afroamerikansk pioner

dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 35: Giganten Goethe
27. august 2019
dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 37: Cooper – far til Læderstrømpe
9. september 2019
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 36: Wright – en afroamerikansk pioner

dekorativt foto

Richard Wright (1908-1960)

Onsdag den 4. september er det 111 år siden, at den amerikanske forfatter Richard Nathaniel Wright kom til verden i et slumkvarter i Natchez, Mississippi som søn af Nathan Wright og Ella Wilson. Begge hans forældre var født som frie individer efter Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65), men samtlige af hans bedsteforældre var født i slaveri, men dog frigivet som et resultat af Borgerkrigen. Begge hans bedstefædre deltog aktivt i krigen.

Da den lille Richard var fem-seks år gammel, forlod faderen familien og herefter kom Richard midlertidigt på børnehjem. I 1916 tog moderen sammen med Richard og hans yngre broder til Elaine, Arkansas, for at bo hos sin søster Maggie og svogeren Silas. Familien blev dog nødt til at flygte, efter at Silas ”forsvandt”, antageligt dræbt af en hvid mand, der misundte Silas´s succesfulde saloon-forretning.

Da moderen blev ramt af et slagtilfælde, og herefter var ude af stand til at arbejde, blev den unge Richard sendt afsted for midlertidigt at bo hos en onkel. I en alder af 12 år havde Richard endnu ikke haft et komplet års skolegang.
Fra 1920-25 boede familien i Jackson, Mississippi hos mormoren, hvor Richard langt om længe var i stand til at få en regelmæssig skolegang. Som 13-årig kom han på den offentlige skole Jim Hill og blev efter blot to uger opgraderet til 6. klassetrin. Den unge Richard trivedes dog ikke i hjemmet, der i høj grad var præget af den meget religiøse Syvende Dags Adventistkirke, og hvor hans mormor og tante forsøgte at tvinge den unge forfatterspire til at bede, så han kunne finde Gud. Denne religiøse fanatisme efterlod Wright med en permanent og kompromisløs fjendtlighed overfor religion generelt.

Den unge Richard excellerede i skolen, og han blev udvalgt som afslutningstaler på Smith Robertson Junior High School i 1923. Rektor for skolen ville dog have Richard til at oplæse en allerede skrevet tale, der blandt andet skulle undgå at støde (kaukasiske) ansatte på de andre skoler i distriktet. Men på trods af et massivt pres fra familie, venner og rektor, der sågar truede med at lade Richard dumpe, på trods af at alle eksaminer var beståede, leverede den unge og stålfaste forfatter sin egen tale.

Richard var efterfølgende skrevet op til at skulle læse matematik, engelsk og historie på den nye Lanier High School, for farvede elever, men blev nødt til at opgive studierne, da familien manglede penge, og han derfor måtte hjælpe til med at forsørge den.

I 1925, i en alder af 17 år, flyttede Richard Wright alene til Memphis, Tennessee, hvor han studerede på Howe Institute. Året efter sluttede hans moder og broder sig til ham. Kort derefter, i 1927, besluttede familien dog at bryde op fra det sydlige USA og tilslutte sig ”Den store migration”, hvor tusindvis af farvede amerikanere brød op fra Sydstaterne for at søge nye muligheder i de mere økonomisk blomstrende nordlige og midt-vestlige industrielle amerikanske byer. Familien valgte at tage til Chicago.

Richard Wright blev ansat ved postvæsnet i Chicago, og i fritiden læste han og studerede andre forfatteres stil. Under depressionen (1929) blev Wright dog fyret og blev i 1931 nødsaget til at lade sig offentligt forsørge.

I 1932 begyndte Wright at deltage i møder i John Reed Klubben, der var domineret af det amerikanske kommunistparti. Her knyttede den unge forfatterspire bekendtskaber med flere partimedlemmer, især dem, der havde interesser indenfor litteraturen og Wright blev medlem af partiet i 1935.
Samme år færdiggjorde Wright manuskriptet til sin første roman, Cesspool, der dog først blev udgivet posthumt i 1963 under titlen Glad dag i Chicago (original titel: Lawd today).

Som en revolutionær poet, skrev Wright i denne periode flere proletariske digte for forskellige venstreorienterede tidsskrifter så som The New Masses Magazine.

I 1936 begyndte forfatteren at arbejde med The National Negro Congress (NNC). Derudover redigerede han kommunistpartiets magasin, Left Front, der dog blev lukket i 1937. Igennem hele denne periode bidrog Wright desuden jævnligt til The New Masses Magazine.

Wrights forhold til kommunistpartiet og dets ledelse blev dog efterhånden en smule anstrengt, og resulterede i sidste ende i en voldelig episode i 1936. Forholdet til partiet har han blandt andet beskrevet i selvbiografien Sort ungdom (1945).

I 1937 flyttede Wright til New York og knyttede nye bånd til nogle af kommunistpartiets medlemmer og sympatisører, heriblandt forfatterkollegaen Ralph Ellison. Her arbejdede han blandt andet som journalist og egnsredaktør i Harlem på den kommunistiske avis The Daily Worker og stod også for afsnittet om Harlem til guidebogen New York Panorama (1938).

Richard Wright fik sin egentlige debut – og sit nationale gennembrud – med Onkel Toms børn i 1938, en samling af fire noveller, der handlede om en opvækst i et hadsk og raceopdelt Syden. Dette medførte blandt andet en større økonomisk stabilitet, der gjorde, at han permanent kunne flytte til Harlem og påbegynde den naturalistiske roman Søn af de sorte (1940), der nok er forfatterens mest berømte roman. Værket handler om en sort ung mand, der under pres fra omgivelserne ender som dobbeltmorder og dømmes til døden i den elektriske stol. Romanen blev et centralt værk i udviklingen af afroamerikansk protestlitteratur og blev desuden opsat på Broadway i 1941 med Orson Welles som instruktør.

I 1939 blev Wright gift med danselærerinde Dhimah Rose Meidman, der var af jødisk, russisk herkomst. Ægteskabet bestod dog kun til 1940. Året efter ægtede han i stedet den kommunistiske organisator Ellen Poplar née Poplowitz, med hvem han forblev gift med indtil sin død i 1960. Parret fik i 1942 datteren Julia og i 1949 datteren Rachel.

I 1945 udkom selvbiografien Sort ungdom (1945, en afrikansk-amerikansk dannelseshistorie om, hvordan Wright blev forfatter under de forhold, som han voksede op i, fra barndommen i Natchez til han flyttede til Chicago som 19-årig. Selvbiografien Sort sult (1977), der blev udgivet posthumt var egentlig planlagt som en fortsættelse til Sort ungdom (1945) og omhandler blandt andet forfatterens tilknytning til John Reed Klubben og det amerikanske kommunistparti, som han i øvrigt forlod i 1944.

Under 2. Verdenskrig kom forfatteren i FBI´s søgelys. Dette skyldtes dels hans kommunistiske tilknytning samt hans stærke antiracistiske meninger, der af nogle blev tolket som anti-amerikanske. I 1945 tilbragte forfatteren et par måneder i Canada og i 1946 flyttede han til Paris, hvor han blev gode venner med blandt andet forfatterkollegerne Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir ,samt med de amerikanske udvandrer-fæller Chester Himes og James Baldwin. Venskabet med sidstnævnte fik dog en ende, da James Baldwin udgav sit essay Everybody´s protest novel (1955), hvor han kritiserede hovedkarakteren Bigger Thomas i Wrights Søn af de sorte (1940) for at være for stereotyp.

I 1947 blev Richard Wright fransk statsborger og i den følgende periode rejste forfatteren en del i både Europa, Asien og Afrika og hentede her inspiration til flere skønlitterære værker.

I 1950 havde forfatteren hovedrollen som teenageren Bigger Thomas (Wright var på dette tidspunkt 42 år) i en argentinsk filmatisering af Søn af de sorte (1940). Værket blev i 1986 også filmatiseret af Richard Wesley.

De franske bekendtskaber medførte en vis eksistentialistisk påvirkning af Wrights forfatterskab, der fx kommer til udtryk i romanen Vidnet (1953), der handler om en afroamerikaner med tilknytning til kommunistpartiet i New York.
Blandt andre af forfatterens værker kan nævnes romanerne Den lange drøm (1958), der blev opført som skuespil i New York i 1960 af Ketti Frings og floppede totalt samt Glad dag i Chicago (1963). Derudover er der den posthumt udgivne novellesamling Nuancer i sort (1961). I Wrights sidste leveår blev han betaget af den japanske digtform haiku og skrev mere end 4.000 af disse korte digte, hvor af nogle er samlet i Haiku – This other world (1994).
Forfatteren modtog flere priser og æresbevisninger for sit arbejde, heriblandt NAACP´s (National Association for the Advancement of Colored People) prestigefulde Spingarn medalje i 1941, og i 2009 kom hans portræt på amerikanske frimærker. Gennem 1970´erne og 80´erne blev et væld af essays om Wright publiceret i anerkendte videnskabelige studier, Richard Wright-konferencer blev afholdt på universiteter lige fra Mississippi til New Jersey og flere af forfatterens noveller er i dag pensum på mange amerikanske skoler.

Richard Wright døde den 28. november 1960, 52 år gammel, af et hjerteanfald i Frankrigs hovedstad Paris.

Herfra skal lyde en stor tak til Richard Wright for hans bidrag til verdenslitteraturen og ikke mindst for at italesætte racediskrimination i USA, og på denne måde bidrage positivt til at ændre relationen mellem og synet på forskellige racer.

Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 644f); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 481f); wikipedia.org; denstoredanske.dk