Ugens forfatter-fødselar, uge 46: Børnenes Lindgren

Ugens forfatter-fødselar, uge 45: Kazuo Ishiguro
6. november 2017
Poesi og kommunalvalg kombineres
15. november 2017
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 46: Børnenes Lindgren

Astrid Lindgren (1907-2002)

Tirsdag d. 14. november er det 110 år siden, at den svenske forfatterinde Astrid Anna Emilia Lindgren kom til verden på gården Näs i det smålandske, nær Vimmerby.

Hun voksede op med sin storebror og to yngre søstre på forældrenes gård blandt karle og tjenestepiger. Der var nok af arbejde på en svensk gård i starten af 1900-tallet, så børnene måtte også tage fat. Der var dog også tid til både leg og læsning for den unge Astrid.

Efter realeksamen i 1923 blev hun journalistelev ved Vimmerby Tidning, men det, der lignede begyndelsen på en strålende journalistkarriere endte brat, da hun i 1926 blev gravid med avisens ejer og chefredaktør Reinhold Blomberg. Den 50-årige Blomberg, der havde syv børn fra sit første ægteskab, lå midt i skilsmisse fra sin anden kone, og ønskede derfor ikke, at skilte med sine udenomsægteskabelige affærer, selvom han vedstod sig faderskabet. Astrid flyttede derfor alene til Stockholm for hverken at bringe skam over Blomberg eller sine forældre. Hun valgte dog at rejse til Danmark og føde på Rigshospitalet, da det var det eneste hospital i Norden, hvor man ikke skulle opgive faderens navn ved fødslen. Sønnen Lasse blev født og overladt til en plejemor i Brønshøj.

Astrid Lindgren blev uddannet indenfor stenografi og maskinskrivning i 1928 i Stockholm og blev efterfølgende ansat som sekretær ved bilforbundet KAK. Her mødte hun kontorchefen Sture Lindgren, som hun giftede sig med i 1931 og blev herefter hjemmegående. Astrid havde året forinden hentet Lasse hjem, da hans plejemor var blevet alvorlig syg. I 1934 fik Astrid og Sture datteren Karin.

Under 2. Verdenskrig fik Astrid arbejde i afdelingen for brevcensur under den svenske efterretningstjeneste, hvilket gav hende et særligt indblik i krigens udvikling og rædsler via gennemlæsningen af tusindvis af breve til og fra udlandet. Under hele krigen skrev hun dagbog. Denne udkom i 2016 under titlen Krigsdagbøger 1939-1945.

I 1941 flyttede familien til en stor lejlighed med udsigt over Vasaparken. Her boede Astrid frem til sin død i 2002. Samme år begyndte hun at fortælle sin datter historier om en pige ved navn Pippi Langstrømpe. I 1944 skrev Astrid nogle af de mange historier om Pippi ned og samlede dem til en lille bog, som Karin skulle have til sin 10 års fødselsdag. Det samme manuskript blev sendt til Bonniers forlag, som dog afslog at udgive dem.

Forfatterinden debuterede i 1944 med Britt-Mari finder sig selv igennem en konkurrence om pigebøger ved det nystartede forlag Rabén & Sjögren, hvor hun fik 2. pladsen. Det samme forlag udskrev året efter endnu en konkurrence og denne gang nappede Lindgren førstepladsen med en omarbejdet udgave af Pippi Langstrømpe (1945), og denne figur blev meget hurtig utroligt populær i både ind- og udland.

I 1947 begyndte Astrid Lindgren som forlagsredaktør på deltid med ansvar for børnebogsafdelingen på Rabén & Sjögren. Om eftermiddagen arbejdede hun på forlaget og formiddagene benyttede hun til selv at skrive. I 1970 gik Lindgren på pension fra Rabén & Sjögren, men hun fortsatte med at skrive de næste mange år frem.

I løbet af 1940´erne udkom bl.a. yderligere to Pippi-bøger, første bind af børnekrimien Mesterdetektiven Blomkvist (1946), Alle vi børn i Bulderby (1946) samt Nils Karlsson-Pusling (1949).

Lindgren er især kendt for sine børnebøger og mon ikke langt de fleste på et eller andet tidspunkt er stødt på enten Pippi Langstrømpe(1945), Emil fra Lønneberg (1963), Tvebak fra Brødrene Løvehjerte (1973) eller forfatterindens sidste roman Ronja Røverdatter (1981), og mon ikke også mindst én af disse karakterer har gjort et vist indtryk. Hendes bøger er da også blandt de mest læste og oversatte i verden.

Blandt andre kendte bøger fra forfatterindens hånd kan nævnes, Mio min Mio (1954), Karlsson på taget (1955) og Vi på Krageøen(1964).

Med inspiration hentet hos bl.a. Selma Lagerlöf og H. C. Andersen nedbryder forfatterinden grænserne mellem børne- og voksenlitteratur med blandingen af fantasi og virkelighed, alvor og munterhed, dybde og lethed. Hun nåede at skrive over 100 bøger, mere end 60 manuskripter til film og teater samt en masse sange og mange af hendes populære bøger er blevet filmatiseret og iscenesat med stor succes. Selvom forfatterinden som nævnt især er kendt for sine børnebøger har hun dog også skrevet adskillige essays og bøger for voksne.

Astrid Lindgren var meget politisk aktiv og i de sidste 30 år af sit liv deltog hun aktivt i samfundsdebatten, bl.a. når emnerne omhandlede EU, dyrevelfærd, børns rettigheder, miljø og skat.

Lindgren har i løbet af sit forfatterskab modtaget et væld af priser og et utal af skoler, gader, pladser, m.m. – samt en asteroide – er blevet navngivet efter hende. Astrid-Lindgren-prisen blev indstiftet i 1967 af forlaget Rabén & Sjögren, og belønner svenske forfattere i børnebogsgenren og Litteraturprisen til minde om Astrid Lindgren blev indstiftet af Sveriges regering i 2002. Udenfor bøgernes verden kan man opleve Lindgrens univers i eventyrparken Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby. 

Astrid Lindgren døde d. 28. januar 2002, 94 år gammel, i sin lejlighed i Stockholm efter kort tids sygdom grundet en virusinfektion. Allerede i 1988 havde hun truffet en aftale med en kvindelig præst om, at blive begravet på kvindernes kampdag, d. 8. marts, i Storkyrkan domkirke i Stockholm. 

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 271f); forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; saxo.com; www.astridlindgren.se; gyldendal.dk)