Ugens forfatter-fødselar, uge 50: Tove Ditlevsen – en, måske, 100-årig legende?

Ugens forfatter-fødselar, uge 49: 185 år som Bjørnstjerne
4. december 2017
Ugens forfatter-fødselar, uge 51: Et århundrede med Böll
18. december 2017
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 50: Tove Ditlevsen – en, måske, 100-årig legende?

dekorativt foto

Tove Ditlevsen (1917-76)

Torsdag d. 14. december er det 100 år siden, at den danske forfatter Tove Irma Margit Ditlevsen kom til verden på Vesterbro i København (hun fastholdt dog selv i hele sin levetid, at hun var født i 1918).

Toves far, Ditlev, arbejdede som fyrbøder, men blev afskediget i 1924, hvilket for familien kom til at betyde et liv fattigdom. Hendes mor, Alfrida, var en dominerende kvinde, og hende og datterens komplicerede og problemfyldte forhold kommer i høj grad til udtryk i Toves forfatterskab. Tove begyndte at skrive digte som 12-årig, og dette blev et frirum fra de fattige kår og den uberegnelige mor.

På trods af skolens anbefalinger blev Tove Ditlevsen taget ud af skolen efter sin mellemskoleeksamen, da hun skulle ud og arbejde. Hun var efterfølgende i huset og arbejdede også som kontordame. Senere blev hun ansat som brevkasseredaktør for Ugebladet Familie Journalen og kom herigennem i berøring med mange forskellige mennesker.dekorativt foto

Tove Ditlevsen debuterede som 22-årig i 1937 med digtet Til mit døde barn i lyriktidsskriftet Vild Hvede (nu Hvedekorn). Her mødte hun også sin første mand, den 30 år ældre Viggo Frederik Møller, der var bladets redaktør. De blev gift i 1940, men ægteskabet holdt dog kun et par år.

Hendes debut i bogform kom i 1939 med digtsamlingen Pigesind og det mere folkelige gennembrud i 1941 med romanen Man gjorde et barn fortræd.

I 1942 blev hun gift for anden gang. Denne gang med den jævnaldrende akademiker Ebbe Munk, med hvem hun fik datteren Helle. Men også dette ægteskab sluttede efter et par år og i 1945 giftede hun sig for tredje gang med lægen Carl Theodor Ryberg. De fik sønnen Michael i 1946 og samme år adopterede Tove Ditlevsen Rybergs datter Trine. Under dette ægteskab udviklede forfatterinden et pille- og alkoholmisbrug, og hun blev i 1949 indlagt på et psykiatrisk hospital. Ægteskabet sluttede i 1950 og i 1951 giftede Ditlevsen sig for fjerde og sidste gang med embedsmanden og senere chefredaktør på Ekstra Bladet, Victor Andreasen. De fik i 1954 sønnen Peter. I slutningen af 1950´erne faldt forfatterinden tilbage i sit misbrug og i de næste par årtier var hun flere gange indlagt på psykiatriske hospitaler. Ditlevsens sidste ægteskab varede indtil 1973 og skilsmissen førte til nervesammenbrud og selvmordsforsøg.

Hendes nok bedst kendte værk er romanen Barndommens gade (1943). Romanen har egentlig oprindelse i digtet ”Barndommens Gade” fra Lille verden (1942) og er en kærlighedserklæring til det miljø, som hun voksede op i. Digtet er senere blevet tilføjet musik af Anne Linnet og indgik i filmatiseringen af romanen i 1986.

Ditlevsen bevægede sig inden for de fleste genrer, og hun skrev både digte, essays, noveller og romaner. Hendes forfatterskab er dog ikke desto mindre i sjælden grad tematisk sammenhængende, fra debuten Pigesind (1939) til den sidste essaysamling En sibylles bekendelser (1976). Temaet er ”det brændte barn” og dets videre hårde og smertefulde liv. Inspirationen til dette tema skal bl.a. findes i forfatterindens forhold til sin mor og sit alkohol- og pillemisbrug. Ditlevsen udgav også flere erindringsbøger som fx essaysamlingen Flugten fra opvasken (1956), Vilhelms værelse (1975) og Tove Ditlevsen om sig selv (1975).

Erindringsbøgerne Barndom (1967), Ungdom (1967) og Gift (1971) samt romanen Ansigterne (1968) er skrevet mens Ditlevsen var indlagt som patient på psykiatrisk afdeling.

Karakteristisk for forfatterskabet er, at det bevæger sig på grænsen mellem det (selv)biografiske og det fiktive. Et andet gennemgående tema i Ditlevsens liv – og dermed forfatterskab – er rodløsheden, der opstod, da familien flyttede fra Vesterbro, hvor hun var født, og hvis miljø hun følte sig tryg i.

Andre kendte værker fra Ditlevsens pen er bl.a. romanen For barnets skyld (1946), novellerne En flink dreng (1952) og Den onde lykke (1963) samt digtsamlingerne Blinkende lygter (1947), Kvindesind (1955) og Den hemmelige rude (1961).

Forfatterinden modtog flere priser for sine værker, bl.a. De Gyldne Laurbær i 1956, og i 2017 blev hun kåret som årets klassiker.

Tove Ditlevsen døde d. 7. marts 1976, 59 år gammel, ved egen hånd. Hun er begravet fra Kristkirken på Vesterbro og blev, med hendes status som folkekær digter, fulgt at nær ved tusind mennesker til graven.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; gyldendal.dk)