Roddy Doyle (1958 – )

Tirsdag d. 8. maj fylder den irske forfatter Roddy Doyle 60 år.

Roddy Doyle blev født i den irske hovedstad Dublin, som søn af middelklasseforældrene Rory og Ita.

Han blev uddannet ved University College i Dublin og arbejdede fra 1980 og et godt årti frem, som underviser i geografi og engelsk. I 1993 kastede Doyle sig dog ud i erhvervet som fuldtidsforfatter.

Doyles forfatterskab begyndte ved skuespillene, og netop dialog mellem forskellige karakterer, er et tydeligt træk, som han har taget med sig videre til sine romaner, børnebøger, filmmanuskripter og noveller.

Mange af hans værkers handling foregår i Dublins arbejderklassemiljø.

Han er bedst kendt for sine romaner og debuterede i denne genre med The Commitments (1987), der er det første bind i den såkaldte Barrytown-trilogi om arbejderfamilien Rabbitte. De yderligere romaner i trilogien er Smutteren / The Snapper (1990) og Burgervognen (eller Burgerbilen) / The Van (1991).

Også romanerne Kvinden, der gik ind i døre / The woman who walked into doors (1996), Paula Spencer (2006), med samme hovedperson, The Guts (2013), The Last Roundup-trilogien om Henry Smart, bestående af En stjerne ved navn Henry / A star called Henry (1999), Oh, Play that thing (2004) og The dead Republic (2010) samt Smile (2017) har givet Roddy Doyles forfatterskab medvind.

Flere af hans romaner er desuden blevet filmatiseret med stor succes – fx Barrytown-trilogien i henholdsvis 1991, 1993 og 1996.
Blandt andre værker fra forfatterens pen finder vi skuespillene Brownbread (1987) og War (1989), filmmanuskripterne Family (1994) og When Brendan met Trudy (2000), børnebøgerne Fniserkuren / The Giggler Treatment (2000), Rover Saves Christmas (2001) og På eventyr i mellemtiden / The Meanwhile Adventures (2004), der alle er en del af Doyles Rover Adventure-serie, Wilderness (2007), Her Mother’s Face (2008) og A Greyhound of a Girl (2011), novellerne Not just for Christmas (1999), Two pints (2012), The Guts (2013) og Two more pints (2014).

Doyle har vundet flere priser for sit forfatterskab, og for blot at nævne en enkelt, er han blevet belønnet med Man Booker Prisen for Paddy Clarke ha ha ha (1993).

Doyle bor i dag stadig i Dublin sammen med sin kone Belinda Miller, barnebarn af den tidligere irske præsident Erskine Hamilton Childers. De har været gift siden 1987 og har sammen børnene Rory, Jack og Kate.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Roddy Doyle på den runde dag – og en tak for hans moderne skildringer af Irland.

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 124f); wikipedia.dk; wikipedia.org; litteratursiden.dk)

Jens Henrik Jensen (1963- )

Søndag d. 6. maj fylder den danske journalist og forfatter Jens Henrik Jensen 55 år.

Den lille Jens Henrik kom til verden i den jyske by Søvind ved Horsens som søn af Gerda og Victor Jensen.

Han blev student fra Horsens Statsskole i 1982 og tog afgangseksamen fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1987 efter praktiktid på Dagbladet Jyske Vestkysten. Fra 1987 arbejdede han som sportsjournalist på samme avis og fra 1992 som forsideredaktør.

Jens Henrik Jensen fik dog også plads til at rejse en del, fx tog han på en 8 måneder lang jordomrejse i 1988 og smuttede en tur til Sydamerika i 1994.

Jens Henrik Jensen debuterede i 1997 med romanen Wienerringen, en spionthriller med den amerikanske CIA-agenten med polske rødder, Jan Jordi Kazanski, som hovedperson.

Det er primært romaner, som forfatteren har givet sig i kast med, og ofte indenfor genren politiske thrillere.

Forfatteren fik stor succes med Kazanski-trilogoen, beståede af Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002), der har hovedpersonen fra forfatterens debut som den centrale figur.

Også serien om kriminalassistent og alenemor Nina Portland fra Esbjerg politi har været en stor succes, med titlerne Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010).

Generelt virker forfatteren til at være glad for trilogier, hvoraf hans sidste er Oxen-trilogien, om den danske krigsveteran Niels Oxen, med titlerne De hængte hunde (2012), De mørke mænd (2014) og De frosne flammer (2016).

Jens Henrik Jensen nævner bl.a. Alistair McLean, Frederick Forsyth, Robert Ludlum, Len Deighton, John Le Carré samt de store svenske krimiforfattere som nogle af sine inspirationskilder, dog uden at have nogle egentlige forbilleder.

Forfatteren har bl.a. modtaget Det Danske Kriminalakademis diplom i 2005 og Krimimessens Publikumspris i 2017.

Herfra skal lyde et stort tillykke til den danske krimiforfatter og globetrotter med fødderne plantet solidt i den jyske muld.

(Kilder: jenshenrikjensen.dk; bibliografi.dk; forfatterweb.dk; litteratursiden.dk; wikipedia.dk; saxo.com)

Christian Jacq (1947 – )

Lørdag d. 28. april fylder den franske egyptolog og forfatter Christian Jacq 71 år.

Christian Jacq kom til verden i den franske hovedstad Paris.

Som 13-årig fik den unge forfatterspire en belgisk bog om Det Gamle Egyptens historie (Histoire de la civilisation de l´Egypte ancielle, 1961-63) af Jacques Pirenne mellem hænderne, og han blev i den grad betaget af faraoernes ældgamle rige. Som 17-årig rejste han til Egypten og landet beslaglagde herefter hans liv.

Som 18-årig havde Christian Jacq allerede skrevet otte bøger, men hans første kommercielle succes var Champollion l’égyptien (1987), der handler om franskmanden Champollion, der i 1822 knækkede koden til læsning af hieroglyfferne og hermed gav mulighed for at tyde de mange tekster og indskrifter i den gamle gådefulde kultur.

Christian Jacq blev uddannet egyptolog og har efterfølgende opnået en doktorgrad fra Sorbonne. Hele hans forfatterskab er da også gennemsyret af Det Gamle Egypten, og det er gennem årene både blevet til fag- og skønlitteratur med dette emne i centrum.

Det er især indenfor genren historiske romaner, at forfatteren har slået sit navn fast. Ikke mindst på grund af sit 5-binds biografiske epos om Farao Ramses II, der blev en stor succes, muligvis pga. forfatterens egen fascination af denne karakter, der herskede over Egypten fra 1279-1213 f.v.t.

Jacq blev også krediteret for at øge mængden af franske turister, der rejste til Egypten i slutningen af 1990´erne. Serien består af Lysets søn (Le fils de la lumière, 1995), Evighedens tempel (Le temple des millions d’années, 1996), Slaget ved Kadesh (La bataille de Kadesh, 1996), Abu Simbels herskerinde (La dame d’Abou Simbel, 1997) og Under det hellige akacietræ (Sous l’acacia d’Occident, 1997).

Forfatteren står desuden bag en række andre bog-serier. Her kan blandt anden nævnes trilogien om ”Den egyptiske dommer”, bestående af: Den skændede pyramide (La pyramide assassinée, 1993), Ørkenens lov (La loi du désert, 1993) og Vesirens retfærdighed (La justice du vizir, 1994).

Serien om ”Den lysende sten” foregår i Deir al-Madinah, der er et af de steder fra oldtidens Egypten, der er så velbevaret, at forfatteren her har kunnet trække på virkelige navne, karakterer og skandaler i sin fiktive rekonstruktion. Serien består af fire bind: Nefer den tavse (Néfer le Silencieux, 2000), Den vise kvinde (La femma sage, 2001), Paneb den iltre (Paneb l’ardent, 2001) og Sandhedens sted (La place de vérité, 2001). Der er også trilogien om ”Frihedens Dronning”, der er historien om Dronning Ahoteb, der kæmper for at frigøre sin nation og består af Mørkets Rige (L’empire des ténèbres, 2002), Krigen om kronerne (La guerre des couronnes, 2002) og Det flammende sværd (L`Épée flamboyante, 2002), og serien om ”Osiris mysterierne“, bestående af Livets træ (L’arbre de vie, 2003), Ondskabens komplot (Le conspiration du mal, 2003), Ildens vej (Le chemin de feu, 2004) og Den store hemmelighed (Le grand secret, 2004). Derudover står han bag et par andre serier samt flere enkeltværker.

Blandt Christian Jacqs faglitterære værker, hvoraf danske oversættelser er en mangelvare, kan nævnes: La Sagesse vivante de l’Égypte ancienne (1998), Les Maximes de Ptah-Hotep: l’enseignement d’un sage au temps des pyramides (2006) og Egypt (2009).

En af forfatterens store styrker er netop hans store viden og smittende begejstring for den mere end 3.000 år gamle kultur, som han tager sine læsere med tilbage til.

Forfatteren er i dag bosat i Schweiz, og han og hans kone har bl.a. stiftet ”Ramses-instituttet” i Paris, der har til formål at registrere og fotografisk dokumentere egyptiske, arkæologiske interesseområder, hvoraf mange er bevaringsmæssigt truede.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Jacq og et stort tak for hans arbejde for at bevare og på smukkeste vis give liv til et af oldtidens største riger.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; bibliografi.dk; britannica.com)