Ugens forfatter-fødselar, uge 40: Forfatter-spionen

Graham Greene (1904-1991).

Mandag d. 2. oktober er det 113 år siden, at den engelske forfatter Henry Graham Greene kom til verden.

Graham Greene voksede op i byen Berkhamsted i Storbritannien. Han fik i 1925 en bachelorgrad i historie og året efter konverterede han til katolicismen. Dette har medført, at han sidenhen er blevet beskyldt for at være en katolsk forfatter, hvilket han dog selv har afvist.

Samme år, i 1926, begyndte han at arbejde som journalist ved avisen The Times og senere, fra 1935-41 fungerede han som filmanmelder på The Spectator.

Greene debuterede i 1929 med Manden i tågen (senere med titlen En Kryster).

Han fik dog først sit egentlige gennembrud i 1932 med Mennesker i toget (senere med titlen Istanbul-ekspressen), der blev filmatiseret med stor succes. Også bl.a. romanerne Vor mand i Havana (1958) og Den tredje mand og øjenvidnet (1949), er blevet filmatiseret og har bidraget til forfatterens popularitet.

Under 2. Verdenskrig var Greene hemmelig agent i Afrika, og han rejste både før og efter til brændpunkter rundt omkring i verden. Efter krigen havde forfatteren ledende stillinger ved forskellige forlag.

Blandt andre kendte værker fra forfatterens pen, kan nævnes Magten og æren (1940) og Enden på legen (1951), der begge kredser om religiøse spørgsmål, Maskespillet (1966) og spionromanen Den menneskelige faktor (1978).

Greene havde venner som Fidel Castro, Ho Chi Minh og Salvador Allende og hans venstreorienterede sympati kan da også fornemmes i flere af hans bøger.

Forfatteren skrev omkring 30 romaner i alt, men også digte, filmmanuskripter, litterære essays, rejsebøger, skuespil, biografier og noveller kastede han sig over. Han er blandt de engelske forfattere i det 20. årh., hvis bøger har fået den største anerkendelse og udbredelse, såvel i England som resten af verden. 

Graham Greene døde i april 1991 i Antibes Frankrig, hvor han havde boet siden 1960, 87 år gammel, af leukæmi. 

(Kilder: “Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne” (Rosinante, 2000, s. 186f); forfatterweb.dk;wikipedia.dk; denstoredanske.dk)

Ugens forfatter-fødselar, uge 39: Han opfandt den moderne roman

Fredag d. 29. september er det 470 år siden, at den spanske forfatter Miguel de Cervantes Saavedra i 1547 kom til verden i Alcalá de Henares nær Madrid. 

Der findes ikke forfærdelig mange oplysninger om Miguels opvækst, men han var efter sigende søn af en noget forgældet bartskær, det fjerde ud af syv børn, fik skolegang hos jesuitter-munke og studerede teologi ved universiteterne i Salamanca og Madrid.

Som 22-årig tog Cervantes til Italien, muligvis efter at have såret en anden mand i en duel og derfor på flugt fra det spanske retsvæsen. Her stiftede han bekendtskab med den italienske renæssancekultur. Da osmannerne i 1570 indtog Cypern, lod han sig, som en del af korstogene mod tyrkerne, indrullere i den spansk-venetianske flåde og han udmærkede sig her som soldat i bl.a. søslaget ved Lepanto. I dette slag blev han hårdt såret med to skudsår i brystet og et i sin venstre arm, som han herefter mistede brugen af.

Han fortsatte dog i flåden indtil 1575, hvor han vendte tilbage mod Spanien. Skibet, der skulle føre ham tilbage til hjemlandet blev imidlertid kapret af mauriske pirater og Cervantes tilbragte de efterfølgende fem år som krigsfange i Algier, indtil hans familie, med hjælp fra Treenighedsordenen, fik mulighed for at frikøbe ham. 

Tilbage i Spanien ernærede Miguel de Cervantes sig bl.a. som proviantør og skatteopkræver og endte i denne periode desuden flere gange i fængsel, delvis uforskyldt. Cervantes indledte også sin litterære karriere og debuterede i 1585 med La Galatea

Cervantes levede i forholdsvis fattige kår, men lykken vendte en smule i 1605, hvor første bind af hans nok bedst kendte værk, den moderne psykologiske roman, Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter, blev udgivet. Herefter, i en alder af 58 år, havde han midlerne, om end ikke mange, til at gøre forfattergerningen til sin levevej. Anden del af Don Quixote blev udgivet i 1615.

I 1583 giftede forfatteren sig med den 18 år yngre Catalina de Salazar y Palacios, der var datter af en velhavende landmand. Ægteskabet var barnløst og efter en affære med en skuespillerinde, hvilket resulterede i en datter, lod han sig sidst i 1580´erne skille fra sin kone.

Ud over allerede nævnte værker står Cervantes bl.a. også bag værkerne Lærerige Fortællinger (1780-81), Parnasset på rejse (1614) og den posthumt udgivne Persilens og Segismundas strabadser (1617), som forfatteren selv betragtede som sit bedste værk.

Forfatteren betragtes af langt de fleste som de moderne romans fader og trods en kronisk leversygdom skrev han det næste årti talrige værker inden for forskellige genrer og stilarter som fx romaner, skuespil og digte.

Miguel de Cervantes Saavedra døde som en fattig mand i april 1616 i Madrid, 69 år gammel.

(Kilder: “Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne” (Rosinante, 2000, s. 88f); forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk)

Ugens forfatter-fødselar, uge 38: Gysets mester fylder 70

Torsdag d. 21. fylder en af antikvariatets absolutte yndlingsforfattere, Stephen King, 70 år.

Den amerikanske forfatter Stephen Edwin King kom til verden i Portland, Maine, hvor han sammen med sin to år ældre adopterede storebror David, blev opfostret af moderen Ruth under trange økonomiske kår, efter at faderen et par år efter lille Stephens fødsel valgte at forlade familien. 

Stephen King har skrevet siden barndommen og hjalp bl.a. sin bror med at udgive en avis. Han studerede engelsk ved University of Maine, hvor han bl.a. skrev en klumme for universitetsmagasinet. Det var også på Universitetet, at han mødte sin kone, Tabitha, med hvem han blev gift i 1971.

King solgte sin første professionelle novelle, The Glass Floor, til Startling Mystery Stories i 1967 og fortsatte med at skrabe penge sammen ved at sælge historier til herremagasiner. Mange af disse noveller er senere blevet samlet i bogen The Night Shift (1977). I denne periode udviklede forfatteren et alkoholmisbrug, som han dog efter et årti fik rystet af sig ved sin kones hjælp. 

King underviste fra 1971 i engelsk i folkeskolen, hvilket dog kun holdt et par år, da han ved lidt af et tilfælde fik midlerne til at skrive på fuld tid, efter at Tabitha havde reddet oplægget til romanen Carrie (1974) fra skraldespanden. Efterfølgende begyndte King på sin næste roman, De dødes by (1975).

King vendte tilbage til undervisningen i slutningen af 70´erne, denne gang som underviser i kreativ skrivning ved University of Maine.

I 1999, hvor forfatteren var i gang med fagbogen On Writing: A Memoir of the Craft, blev han påkørt på en gåtur og kom meget alvorligt til skade. Skæbnen ville endog, at han samme år havde skrevet det meste af romanen Om en Buick 8 (2001), hvori en af personerne dør i en bilulykke. Senere købte King den bil, der havde påkørt ham for 1.500 dollars og fik den knust og kasseret for at undgå, at den på et tidspunkt skulle dukke op på eBay. Episoden med bilulykken har King også brugt i den sidste roman i sin Det mørke tårn-serie (1981-2012). Denne serie er skrevet over en periode på 30 år og indbefatter indtil videre 7 bøger og er netop i år (2017) blevet filmatiseret. 

King er især kendt for sine gyserromaner, men har også skrevet et væld af manuskripter til både film og tv-serier. Det er næsten omsonst at begynde at opliste Kings mest populære værker, da listen sniger sig op på mere end 60 titler, der alle på en eller anden måde kan betragtes som populære. Et generelt træk ved hans værker er dog, at hans hovedpersoner, der ofte bor i staten Maine, som regel er ganske almindelige mennesker. Hans hovedpersoner ser dog i en vis grad ud til at følge forfatterens egen succes, da de i starten af hans karriere er forholdsvis økonomisk trængte arbejderklassefolk med minimumsløn, men med tiden udvikler sig til mellemklassefamilier med forfatter- eller lærerjobs og sidenhen sågar til fx piloter eller mere succesfulde forfattere med råd til mere end én bolig. 

Et par værker fra forfatterens hånd, jeg dog vil fremhæve er Ondskabens Hotel (1977), Det Onde (1986), Misery (1987), Den grønne mil(1996) og Knogler (1998).

Stephen King har seks gange benyttet sig af pseudonymet Richard Bachman og en enkelt gang af navnet John Swithen.

Kings kristne tro samt hans begejstring for baseballholdet Boston Red Sox skinner igennem i flere af hans værker, hvilket kan ses i fx hhv. Begærets Butik (1990) og Pigen der elskede Tom Gordon (1999). 

Forfatteren har tidligere spillet guitar i forfatter-bandet Rock Bottom Remainders, der bl.a. også inkluderer sidste uges forfatter-fødselar, James McBride og skaberen af The Simpsons, Matt Groening. 

Hver anden uge skriver forfatteren en spalte på bagsiden af Entertainment Weekly, primært omhandlende hans syn på popkulturen.

Forfatteren der uden diskussion kan betragtes som en af vor tids mest succesfulde forfattere, har modtaget overraskende få priser for sit forfatterskab, men til gengæld er de fleste af forfatterens værker efteerhånden blevet filmatiseret.

Stephen King er i dag primært bosat i Maine sammen med hans kone Tabitha, der også er forfatter. De har her to huse, og efter at deres tre børn, Naomi Rachel, Joe Hill og Owen Phillip, er flyttet hjemmefra, tilbringer ægteparret vinteren i Florida. Derudover har de også tre børnebørn. Både Joe Hill og Owen Phillip viderefører familietraditionen som forfattere.

 (Kilder: “Udenlandske forfattere – kendte, klassiske og moderne” (Rosinante, 2000, s. 242); forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; saxo.com; stephenking.com)

Ugens forfatter-fødselar- uge 37: 60 år for McBrides alvorlige humor

Mandag d. 11. fylder den amerikanske forfatter, journalist og musiker James McBride 60 år. 

James McBride er født i New York City og voksede op i et socialt boligbyggeri i bydelen Brooklyn hos sin polsk-jødiske mor og elleve søskende. Faderen, der var afroamerikansk præst, døde af kræft inden James blev født. 

McBride var i første omgang draget af musikken og i 1979 fik han en bachelorgrad i musikkomposition fra The Oberlin Conservatory of Music i Ohio. McBride havde dog også et svagt punkt for at skrive, hvorfor han fortsatte med at uddanne sig på Columbia University i hjembyen, hvorfra han blev journalist.

Efter endt uddannelse arbejde han for flere større amerikanske medier, som fx The Boston Globe, The New York Times, People Magazine, Rolling Stone Magazine, Chicago Tribune og The Washington Post, men han stoppede med journalistikken som 30-årig for i stedet at lave jazzmusik.

Han debuterede som forfatter i 1997 med selvbiografien Som vandets farve – en sort mands hyldest til sin hvide mor. Bogen lå to år på New York Times Bestsellerliste og kan i dag betragtes som en af amerikansk litteraturs klassikere.

I 2002 udkom McBrides anden bog, Miracle at Sct. Anna, efterfulgt af Song yet sung i 2008. Ingen af disse er endnu oversat til dansk. Miracle at Sct. Anna blev imidlertid blevet filmatiseret af Spike Lee i 2008.

I 2013 udkom McBrides fjerde roman, Skaberfuglen, der bl.a. vandt den prestigefyldte, amerikanske bogpris National Book Award.

James McBride skriver om temaer så som identitet, slaveri og race, men benytter sig af humor i hans værker.

Han har i løbet af sin karriere fået flere æresdoktor-titler, vundet en del musikpriser og blev i 2016 tildelt den amerikanske ”National Humanities” medalje for sit bidrag til racediskussionen i USA.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; litteratursiden.dk)

Ugens forfatter-fødselar- uge 36: Dronning af krimien

Liza Marklund (1962)

Lørdag d. 9. september fylder den svenske forfatterinde Liza Marklund 55 år.

Eva Elisabeth Marklund kom til verden i det svenske Pålmark lige under den arktiske cirkel. Efter endt skolegang drog hun ud i verden og arbejdede bl.a. i Mellemøsten, Latinamerika, Los Angeles og London. 

Hun er uddannet journalist og arbejdede i 15 år fuld tid i dette hverv, med områder som politik, økonomi og kriminalitet ved nogle af Skandinaviens største aviser. I de sidste år af sin fuldtids-journalistkarriere arbejdede hun bl.a. som chefredaktør på Morning Daily.

Liza Marklund debuterede i 1998 med Sprängeren (da. Nedtælling, 2000), der også introducerede hendes mest kendte hovedperson, journalisten Annika Bengtzon, der tydeligt er inspireret af hende selv.

Efter debuten fortsatte Marklund med at udbygge krimiserien med Annika Bengtzon som omdrejningspunkt. Det blev her til i alt elleve bøger (danske udgivelsesår og titler): Hedebølge (2000), Paradiset (2001), Primetime (2002), Røde Ulv (2003), Nobels Testamente(2006), Livstid (2007), En plads i solen (2008), Sort hvid (2011) og Noras bog (2013). Serien blev afsluttet i 2015 med Jernblod. Ud over de elleve bøger i serien, har Marklund skrevet ”jule-krimien”, Brændetyven (2009) om Annika Bengtzon.

Liza Marklund er en af de bedst sælgende krimiforfattere og hører uden tvivl til i toppen, når det kommer til genren femi-krimi. Hun formår fortællermæssigt at balancere hverdagsagtige problemer med højspændte plots i sine krimier. 

Ud over krimierne om Annika Bengtzon har Marklund bl.a. også skrevet Forelskede sig til et mareridt (2001), Asyl (2004), Der findes et særligt helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden og Postkortmorderne (2010), skrevet sammen med James Patterson, 

Selv om Marklund kan leve af sit forfatterskab har hun dog ikke fuldstændig sluppet journalistikken og har ved siden af sit forfatterskab en fast klumme i den svenske ”Expressen” og den norske ”Verdens Gang”, hvor hun behandler emner som demokrati, krig, terrorisme og politik. Hun stiftede desuden i 2000, sammen med bl.a. Jan Guillou, ét af Sveriges mest succesfulde forlag, Piratförlaget. 

Hun har i løbet af sit forfatterskab vundet en stor mængde priser og flere af hendes bøger er desuden blevet filmatiseret.

Forfatterinden lever i dag henholdsvis i Stockholm og i Sydspanien. Hun er gift med Mikael Aspeborg, med hvem hun har to døtre og en søn.

 (Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; saxo.com; lizamarklund.blogspot.dk)

Ugens forfatter-fødselar – uge 35: Stangerup kunne have rundet 80

Henrik Stangerup (1937 – 1998).

Fredag d. 1. september er det 80 år siden, at den danske forfatter, journalist og filminstruktør Henrik Stangerup kom til verden på Frederiksberg.

Henrik Stangerup var søn af professor Hakon Stangerup og skuespillerinde Betty Söderberg, bror til forfatterinden Helle Stangerup og halvfætter til forfatteren Klaus Rifbjerg.

Efter studentereksamen i 1956 fortsatte Stangerup på teologistudiet på Københavns Universitet. Han blev i 1967 gift med skuespillerinden Lotte Tarp, og fik sønnen Jacob Stangerup, men ægteskabet varede dog kun et lille årti. I 1982 blev forfatteren gift med kunstmaleren Susanne Krage. Begge hans koner havde dog svært ved at være ene kvinde i forfatterens erotiske eventyr.

Henrik Stangerup debuterede i 1958 med Lille Håbs rejse: 3 fabler, men hans gennembrud kom først i 1969 med Slangen i brystet. Som novelleforfatter debuterede han i 1961 med Grønt og sort.

I løbet af 1970´erne begyndte Stangerup at skrive mere samtidskritisk, hvilket bl.a. kan ses i hans Løgn over løgn (1971). Han giver igennem sit forfatterskab gentagne gange udtryk for sin foragt for bl.a. samtidens venstrefløj, puritanismen og rødstrømpebevægelsen.

Stangerup har ud over romanerne og novellerne også taget livtag med den mere eksistentialistiske genre som i fx. Manden der ville være skyldig (1973) og mere selvbiografiske værker, som fx romanen Fjenden i forkøbet (1978).

Forfatterens hovedværk og internationale gennembrud var trilogien af de historiske romaner Vejen til Lagoa Santa (1981), Det er svært at dø i Dieppe (1985) og Broder Jacob (1991). Trilogien er inspireret af Søren Kierkegaards tanker om det æstetiske, det etiske og det religiøse menneske.

Forfatteren har desuden et omfattende essayistisk forfatterskab bag sig, der bl.a. er samlet i I flugtens tegn (1993).

Stangerup har flere gange rejst til Brasilien og har desuden gennem sit liv opholdt sig en del i Paris, bl.a. som kulturjournalist for Ekstrabladet, hvilket hans litterære produktion da også bærer præg af. 

Han har igennem sit forfatterskab modtaget et væld af priser, og Stangerups gode ven Ole Roos instruerede portrætfilmen At skrive eller dø (2006) om forfatteren.

Henrik Stangerup døde i juli 1998 efter flere års alkoholmisbrug og kræftsyge.

Herfra ønsker vi Henrik Stangerup et hinsides tillykke med de 80 år og takker ham for den litteratur, han valgte at efterlade sig i denne verden.

 (Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; bibliografi.dk; gravsted.dk)