Torsdag d. 21. fylder en af antikvariatets absolutte yndlingsforfattere, Stephen King, 70 år.

Den amerikanske forfatter Stephen Edwin King kom til verden i Portland, Maine, hvor han sammen med sin to år ældre adopterede storebror David, blev opfostret af moderen Ruth under trange økonomiske kår, efter at faderen et par år efter lille Stephens fødsel valgte at forlade familien. 

Stephen King har skrevet siden barndommen og hjalp bl.a. sin bror med at udgive en avis. Han studerede engelsk ved University of Maine, hvor han bl.a. skrev en klumme for universitetsmagasinet. Det var også på Universitetet, at han mødte sin kone, Tabitha, med hvem han blev gift i 1971.

King solgte sin første professionelle novelle, The Glass Floor, til Startling Mystery Stories i 1967 og fortsatte med at skrabe penge sammen ved at sælge historier til herremagasiner. Mange af disse noveller er senere blevet samlet i bogen The Night Shift (1977). I denne periode udviklede forfatteren et alkoholmisbrug, som han dog efter et årti fik rystet af sig ved sin kones hjælp. 

King underviste fra 1971 i engelsk i folkeskolen, hvilket dog kun holdt et par år, da han ved lidt af et tilfælde fik midlerne til at skrive på fuld tid, efter at Tabitha havde reddet oplægget til romanen Carrie (1974) fra skraldespanden. Efterfølgende begyndte King på sin næste roman, De dødes by (1975).

King vendte tilbage til undervisningen i slutningen af 70´erne, denne gang som underviser i kreativ skrivning ved University of Maine.

I 1999, hvor forfatteren var i gang med fagbogen On Writing: A Memoir of the Craft, blev han påkørt på en gåtur og kom meget alvorligt til skade. Skæbnen ville endog, at han samme år havde skrevet det meste af romanen Om en Buick 8 (2001), hvori en af personerne dør i en bilulykke. Senere købte King den bil, der havde påkørt ham for 1.500 dollars og fik den knust og kasseret for at undgå, at den på et tidspunkt skulle dukke op på eBay. Episoden med bilulykken har King også brugt i den sidste roman i sin Det mørke tårn-serie (1981-2012). Denne serie er skrevet over en periode på 30 år og indbefatter indtil videre 7 bøger og er netop i år (2017) blevet filmatiseret. 

King er især kendt for sine gyserromaner, men har også skrevet et væld af manuskripter til både film og tv-serier. Det er næsten omsonst at begynde at opliste Kings mest populære værker, da listen sniger sig op på mere end 60 titler, der alle på en eller anden måde kan betragtes som populære. Et generelt træk ved hans værker er dog, at hans hovedpersoner, der ofte bor i staten Maine, som regel er ganske almindelige mennesker. Hans hovedpersoner ser dog i en vis grad ud til at følge forfatterens egen succes, da de i starten af hans karriere er forholdsvis økonomisk trængte arbejderklassefolk med minimumsløn, men med tiden udvikler sig til mellemklassefamilier med forfatter- eller lærerjobs og sidenhen sågar til fx piloter eller mere succesfulde forfattere med råd til mere end én bolig. 

Et par værker fra forfatterens hånd, jeg dog vil fremhæve er Ondskabens Hotel (1977), Det Onde (1986), Misery (1987), Den grønne mil(1996) og Knogler (1998).

Stephen King har seks gange benyttet sig af pseudonymet Richard Bachman og en enkelt gang af navnet John Swithen.

Kings kristne tro samt hans begejstring for baseballholdet Boston Red Sox skinner igennem i flere af hans værker, hvilket kan ses i fx hhv. Begærets Butik (1990) og Pigen der elskede Tom Gordon (1999). 

Forfatteren har tidligere spillet guitar i forfatter-bandet Rock Bottom Remainders, der bl.a. også inkluderer sidste uges forfatter-fødselar, James McBride og skaberen af The Simpsons, Matt Groening. 

Hver anden uge skriver forfatteren en spalte på bagsiden af Entertainment Weekly, primært omhandlende hans syn på popkulturen.

Forfatteren der uden diskussion kan betragtes som en af vor tids mest succesfulde forfattere, har modtaget overraskende få priser for sit forfatterskab, men til gengæld er de fleste af forfatterens værker efteerhånden blevet filmatiseret.

Stephen King er i dag primært bosat i Maine sammen med hans kone Tabitha, der også er forfatter. De har her to huse, og efter at deres tre børn, Naomi Rachel, Joe Hill og Owen Phillip, er flyttet hjemmefra, tilbringer ægteparret vinteren i Florida. Derudover har de også tre børnebørn. Både Joe Hill og Owen Phillip viderefører familietraditionen som forfattere.

 (Kilder: “Udenlandske forfattere – kendte, klassiske og moderne” (Rosinante, 2000, s. 242); forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; saxo.com; stephenking.com)

Mandag d. 11. fylder den amerikanske forfatter, journalist og musiker James McBride 60 år. 

James McBride er født i New York City og voksede op i et socialt boligbyggeri i bydelen Brooklyn hos sin polsk-jødiske mor og elleve søskende. Faderen, der var afroamerikansk præst, døde af kræft inden James blev født. 

McBride var i første omgang draget af musikken og i 1979 fik han en bachelorgrad i musikkomposition fra The Oberlin Conservatory of Music i Ohio. McBride havde dog også et svagt punkt for at skrive, hvorfor han fortsatte med at uddanne sig på Columbia University i hjembyen, hvorfra han blev journalist.

Efter endt uddannelse arbejde han for flere større amerikanske medier, som fx The Boston Globe, The New York Times, People Magazine, Rolling Stone Magazine, Chicago Tribune og The Washington Post, men han stoppede med journalistikken som 30-årig for i stedet at lave jazzmusik.

Han debuterede som forfatter i 1997 med selvbiografien Som vandets farve – en sort mands hyldest til sin hvide mor. Bogen lå to år på New York Times Bestsellerliste og kan i dag betragtes som en af amerikansk litteraturs klassikere.

I 2002 udkom McBrides anden bog, Miracle at Sct. Anna, efterfulgt af Song yet sung i 2008. Ingen af disse er endnu oversat til dansk. Miracle at Sct. Anna blev imidlertid blevet filmatiseret af Spike Lee i 2008.

I 2013 udkom McBrides fjerde roman, Skaberfuglen, der bl.a. vandt den prestigefyldte, amerikanske bogpris National Book Award.

James McBride skriver om temaer så som identitet, slaveri og race, men benytter sig af humor i hans værker.

Han har i løbet af sin karriere fået flere æresdoktor-titler, vundet en del musikpriser og blev i 2016 tildelt den amerikanske ”National Humanities” medalje for sit bidrag til racediskussionen i USA.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; litteratursiden.dk)

Liza Marklund (1962)

Lørdag d. 9. september fylder den svenske forfatterinde Liza Marklund 55 år.

Eva Elisabeth Marklund kom til verden i det svenske Pålmark lige under den arktiske cirkel. Efter endt skolegang drog hun ud i verden og arbejdede bl.a. i Mellemøsten, Latinamerika, Los Angeles og London. 

Hun er uddannet journalist og arbejdede i 15 år fuld tid i dette hverv, med områder som politik, økonomi og kriminalitet ved nogle af Skandinaviens største aviser. I de sidste år af sin fuldtids-journalistkarriere arbejdede hun bl.a. som chefredaktør på Morning Daily.

Liza Marklund debuterede i 1998 med Sprängeren (da. Nedtælling, 2000), der også introducerede hendes mest kendte hovedperson, journalisten Annika Bengtzon, der tydeligt er inspireret af hende selv.

Efter debuten fortsatte Marklund med at udbygge krimiserien med Annika Bengtzon som omdrejningspunkt. Det blev her til i alt elleve bøger (danske udgivelsesår og titler): Hedebølge (2000), Paradiset (2001), Primetime (2002), Røde Ulv (2003), Nobels Testamente(2006), Livstid (2007), En plads i solen (2008), Sort hvid (2011) og Noras bog (2013). Serien blev afsluttet i 2015 med Jernblod. Ud over de elleve bøger i serien, har Marklund skrevet ”jule-krimien”, Brændetyven (2009) om Annika Bengtzon.

Liza Marklund er en af de bedst sælgende krimiforfattere og hører uden tvivl til i toppen, når det kommer til genren femi-krimi. Hun formår fortællermæssigt at balancere hverdagsagtige problemer med højspændte plots i sine krimier. 

Ud over krimierne om Annika Bengtzon har Marklund bl.a. også skrevet Forelskede sig til et mareridt (2001), Asyl (2004), Der findes et særligt helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden og Postkortmorderne (2010), skrevet sammen med James Patterson, 

Selv om Marklund kan leve af sit forfatterskab har hun dog ikke fuldstændig sluppet journalistikken og har ved siden af sit forfatterskab en fast klumme i den svenske ”Expressen” og den norske ”Verdens Gang”, hvor hun behandler emner som demokrati, krig, terrorisme og politik. Hun stiftede desuden i 2000, sammen med bl.a. Jan Guillou, ét af Sveriges mest succesfulde forlag, Piratförlaget. 

Hun har i løbet af sit forfatterskab vundet en stor mængde priser og flere af hendes bøger er desuden blevet filmatiseret.

Forfatterinden lever i dag henholdsvis i Stockholm og i Sydspanien. Hun er gift med Mikael Aspeborg, med hvem hun har to døtre og en søn.

 (Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; saxo.com; lizamarklund.blogspot.dk)

Henrik Stangerup (1937 – 1998).

Fredag d. 1. september er det 80 år siden, at den danske forfatter, journalist og filminstruktør Henrik Stangerup kom til verden på Frederiksberg.

Henrik Stangerup var søn af professor Hakon Stangerup og skuespillerinde Betty Söderberg, bror til forfatterinden Helle Stangerup og halvfætter til forfatteren Klaus Rifbjerg.

Efter studentereksamen i 1956 fortsatte Stangerup på teologistudiet på Københavns Universitet. Han blev i 1967 gift med skuespillerinden Lotte Tarp, og fik sønnen Jacob Stangerup, men ægteskabet varede dog kun et lille årti. I 1982 blev forfatteren gift med kunstmaleren Susanne Krage. Begge hans koner havde dog svært ved at være ene kvinde i forfatterens erotiske eventyr.

Henrik Stangerup debuterede i 1958 med Lille Håbs rejse: 3 fabler, men hans gennembrud kom først i 1969 med Slangen i brystet. Som novelleforfatter debuterede han i 1961 med Grønt og sort.

I løbet af 1970´erne begyndte Stangerup at skrive mere samtidskritisk, hvilket bl.a. kan ses i hans Løgn over løgn (1971). Han giver igennem sit forfatterskab gentagne gange udtryk for sin foragt for bl.a. samtidens venstrefløj, puritanismen og rødstrømpebevægelsen.

Stangerup har ud over romanerne og novellerne også taget livtag med den mere eksistentialistiske genre som i fx. Manden der ville være skyldig (1973) og mere selvbiografiske værker, som fx romanen Fjenden i forkøbet (1978).

Forfatterens hovedværk og internationale gennembrud var trilogien af de historiske romaner Vejen til Lagoa Santa (1981), Det er svært at dø i Dieppe (1985) og Broder Jacob (1991). Trilogien er inspireret af Søren Kierkegaards tanker om det æstetiske, det etiske og det religiøse menneske.

Forfatteren har desuden et omfattende essayistisk forfatterskab bag sig, der bl.a. er samlet i I flugtens tegn (1993).

Stangerup har flere gange rejst til Brasilien og har desuden gennem sit liv opholdt sig en del i Paris, bl.a. som kulturjournalist for Ekstrabladet, hvilket hans litterære produktion da også bærer præg af. 

Han har igennem sit forfatterskab modtaget et væld af priser, og Stangerups gode ven Ole Roos instruerede portrætfilmen At skrive eller dø (2006) om forfatteren.

Henrik Stangerup døde i juli 1998 efter flere års alkoholmisbrug og kræftsyge.

Herfra ønsker vi Henrik Stangerup et hinsides tillykke med de 80 år og takker ham for den litteratur, han valgte at efterlade sig i denne verden.

 (Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; bibliografi.dk; gravsted.dk)

Christopher Isherwood (1904 – 1986)

Lørdag d. 26. august er det 113 år siden, at den britisk-amerikanske forfatter Christopher Isherwood kom til verden.

Christopher William Bradshaw Isherwood blev født i Cheshire, nær Manchester, England. Han forlod college i Cambridge uden afsluttet eksamen i 1925, studerede medicin i et halvt års tid indtil 1929, men opgav også disse studier og valgte i stedet at rejse til Berlin.

Christopher Isherwood debuterede i 1928 med All The Conspirators.

Isherwood er især kendt for romanerne Mr. Norris skifter tog (1935) og Farvel til Berlin (1939), der begge er inspireret af hans egne oplevelser som ung mand i Berlin under Weimarrepublikken. Farvel til Berlin danner desuden det litterære forlæg til musicalen og filmen Cabaret (hhv. 1966 og 1972).

Forfatteren emigrerede i 1939 sammen med sin gode ven, digteren W. H. Auden til USA som følge af sin pacifistiske filosofi og han fik amerikansk statsborgerskab i 1946. I USA udskiftede han sit berlinske ungdomsoprørs ateisme med californisk-indisk mystik, der bl.a. blev introduceret til ham af forfatteren Aldous Huxley. Isherwood blev én af Ramakrishna-munken Swami Prabhavanandas disciple. Dette skrift kan bl.a. ses afspejlet i selvbiografierne Christopher og hans kreds (1976) og Ramakrishna og hans disciple (1982). Han levede som drejebogsforfatter i Hollywood sideløbende med, at han skrev romaner.

Homoseksualitet er, på trods af det ofte usagte og underspillede, et tema i Isherwoods forfatterskab, hvilket bl.a. kan ses i Enlig Herre (1968). Blandt andre af forfatterens bøger kan romanerne Møde ved Floden (1968), Essentials of Vedanta (1969) og rejsebogen, Journey to War (1939) skrevet sammen med W. H. Auden, nævnes.

I 1953 mødte forfatteren den 30 år yngre kunstner Don Barchardy, som han levede sammen med i Santa Monica, Californien, frem til sin død i januar 1986.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; bibliografi.dk)

Stieg Larsson (1954 – 2004)

Tirsdag d. 15. august kunne den svenske journalist og forfatter Karl-Stig Erland Larsson være fyldt 63 år.

Karl-Stig blev født i den svenske by Skellefteå i 1954, boede i Umeå fra han var ca. 9 – 21 år gammel, og lagde allerede i gymnasietiden stenene til sin fremtidige journalistkarriere.

I 1972 mødte han den arkitektstuderende Eva Gabrielsson, der blev hans livsledsager. Han aftjente sin værnepligt og rejste efterfølgende til borgerkrigen i Etiopien, hvor han hjalp til med at uddanne guerillasoldater. Han valgte dog at flytte tilbage til hjemlandet, og bosatte sig i 1977 i Stockholm. Her fik han job på Tidningarnas Telegrambyråd (TT), hvor han blev i 20 år.

Som journalist havde Larsson speciale i højreekstremistiske og antidemokratiske bevægelser og var en af Sveriges mest fremmeste eksperter indenfor området. I en større mængde artikler og et par bøger (bl.a. Extremhögern, 2011) afdækkede han svensk nynazisme, og han var foredragsholder og initiativtager til kampagner mod racistisk vold. Det er da bl.a. også indenfor det journalistiske virke, at stoffet til hans succesfulde, om end alt for korte, krimiforfatterkarriere skal findes. 

Stieg Larsson havde et dybt samfundsengagement, der bl.a. gav sig til udtryk i, at han i 1995 grundlagde Expo, en privat forskningsinstitution, der arbejdede for beskyttelsen af demokrati og ytringsfrihed mod racistiske og totalitære bevægelser. Denne forskningsinstitution havde et tidsskrift, ”Expo” tilknyttet, som Larsson frem til sin død var chefredaktør for. 

Forfatteren debuterede med et brag i 2005, med sin Millennium-trilogis første bog, Mænd der hader kvinder. Han havde indleveret tre store romaner til forlaget Nordstedts med en besked om, at der var planlagt i alt 10. Disse bøger skulle fungere som en slags pensionsopsparing.

Krimierne, der er centreret omkring makkerparret journalisten Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander har slået alle rekorder for oversat fiktion i Danmark og har vundet adskillige priser. De to andre bøger i Millenium-trilogien er Pigen der legede med ilden (2006) og Luftkastellet der blev sprængt (2007). Alle tre bøger blev for første gang filmatiseret i 2009.

Forfatteren nåede dog aldrig selv at opleve, at hans romaner blev udgivet, da han i 2004 døde, kun 50 år gammel, af en blodprop kort tid inden den første bog udkom.

Den sidste udgivelse fra Stieg Larsons og forfatteren David Lagercrantz´ hånd er 4. bog og fritstående fortsættelse af Millenium-serien (der efter forfatterens død lå som kladde) med titlen Det der ikke slår os ihjel (2015). 

Der har været en del polemik omkring arven efter Stieg Larsson. Han og samleveren Eva Gabrielsson var ikke gift, og derfor tilfaldt finansielle tilgodehavender fra litterær virksomhed forfatterens far og bror. Fire år efter Larssons død blev det afsløret, at der fandtes et testamente, hvor forfatteren kort efter sin udrejse til Afrika, testamenterede sine penge til Kommunistisk Arbejderforbund i Umeå, men da dette testamente ikke var bevidnet, var det ikke juridisk bindende.

Et posthumt tillykke og tak til en af nutidens største krimiforfattere herfra.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; modtryk.dk; denstoredanske.dk)