Linn Ullmann (1966 – )

Torsdag d. 9. august er det 52 år siden at den norske forfatterinde og journalist Karin Beate Ullmann kom til verden.

Karin Beate – også bedre kendt som Linn – kom til verden i Norges hovedstad Oslo, og voksede op som et ”uægte barn” af kunstnerforældrene, den norske skuespillerinde Liv Ullmann og den svenske filminstruktør Ingmar Bergman, der begge havde andre ægtefæller. På grund af Linns status som ”uægte barn” ville den lokale præst i første omgang ikke døbe hende, men forældrene fik dog et par år senere lov til at få hende døbt – men under navnet Karin Beate Ullmann, da navnet Linn ikke var et lovligt navn. Hun er i dag dog kendt under navnet Linn Ullmann.

Som ung drømte Linn Ullmann om at blive operasanger, men skiftede mening og gik i stedet efter en skuespilkarriere. I 1984 rejste hun til New York, hvor hun startede på en teaterskole. Hendes bestræbelser på en karriere indenfor film og teater blev dog efter et par år skudt i sænk, da hendes underviser erklærede, at Linn var en elendig skuespillerinde – et standpunkt, der fik støtte fra moderen Liv Ullmann.

Linn skiftede herefter de skrå brædder ud med litteraturstudier ved New Yorks Universitet, hvorfra hun fik en kandidatgrad i 1988. Hun påbegyndte efterfølgende en Ph.d., men opgav denne i 1992, da hun vendte tilbage til Norge og blev ansat som journalist ved avisen Dagbladet og senere Aftonbladet, hvor hun har opnået stor succes som litteraturkritiker og kulturjournalist.

Linn Ullmann debuterede i 1998 med romanen Før du sover. Debuten blev en stor succes og allerede inden den blev udgivet i Norge, var den via en bogmesse i Frankfurt solgt til 15 lande. Der var så meget ståhej omkring romanen (meget vel på grund af de verdensberømte forældre), at Linn Ullmann rent faktisk bad sin forlægger om at trække romanen tilbage – hvilket han heldigvis fik hende talt fra.

I alt har Linn Ullmann udgivet seks romaner, udover allerede nævnte debut findes; Når jeg er hos dig (2001), Nåde (2002), Et velsignet barn (2005), Det dyrebare (2011) og den delvis selvbiografiske De urolige (2018).

Hun bor i dag i Norge sammen med sin mand, forfatteren Niels Fredrik Dahl, deres fælles datter samt tre børn fra tidligere ægteskaber.

Herfra skal lyde et stort tillykke til den prisbelønnede forfatterinde, der godt nok hverken blev operasanger eller skuespillerinde, men i stedet – og heldigvis – fandt sin plads med at berige os andre med gode historier.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; gyldendal.dk)

Emily Jane Brontë (1818-1848)

Mandag d. 30. juli er det 200 år siden, at den engelske forfatterinde Emily Jane Brontë kom til verden.

Den lille Emily blev født i victoriatidens Thornton, West Yorkshire, Storbritannien ind i en søskendeflok der omfattede søstrene Maria, Elizabeth og Charlotte, forfatterinden bag bl.a. Jane Eyre (1850), broderen Branwell og senere lillesøsteren Anne, forfatterinden bag bl.a. Agnes Grey (1847).

Søskendeflokken voksede op på faderens Patrick Brontës præstegård, i udkanten af fabriksbyen Haworth i Yorkshire. Faderen var udover præst også udgivet forfatter og poet. Moderen døde af kræft i 1821. I 1824 blev alle pigerne sendt på kostskole, på nær den yngste Anne. I denne periode blev de to ældste søstre Maria og Elizabeth syge og døde.

Charlotte og Emily blev herefter kaldt hjem og sammen med søstrene og broderen, blev Emily opdraget af deres moster Elizabeth Branwell, der havde overtaget ansvaret for husholdningen i hjemmet.

Børnene blev undervist af faderen på præstegården og levede et tilbagetrukket og isoleret liv fra omverdenen. Men der var tid og ro til at udfolde de litterære evner med intellektuel frihed og inspiration hentet fra det omgivende vilde hedelandskab.

Emily fik ansættelse som guvernante, der var den eneste respektable indtjeningsmulighed for datidens veluddannede kvinder. Hun trivedes dog ikke med dette, og sammen med søsteren Charlotte rejste hun til Bruxelles for at dygtiggøre sig i sprogkundskaber. Deres drøm var at drive en skole på præstegården, når de vendte hjem. Denne drøm blev dog aldrig realiseret, blandt andet på grund af broderen Branwell, der efter en mislykket kunstnerkarriere flyttede forgældet hjem til Haworth og kastede en skygge over familiens ry med sin hang til opium og alkohol, der også kom til at koste ham livet i 1848.

Emily skrev allerede som 13-årig og sammen med søsteren Anne digtede hun blandt andet om fantasiverdenen Gondal, hvoraf der dog kun er bevaret nogle få lyriske passager. I 1846 udgav de tre søstre Anne, Emily og Charlotte digtsamlingen Poems by Currer, Ellis and Acton Bell (under pseudonymerne Currer, Ellis og Acton Bell). Digtene fik gode anmeldelser, men blev alligevel kun solgt i to eksemplarer.

Emily Brontë skrev primært digte, og det blev til i alt omkring 200 af disse. Hun skrev dog også en enkelt roman, nemlig Stormfulde højder (1847). Romanen blev ikke skrevet under eget navn, men under det mandlige pseudonym Ellis Bell. Romanen kredser om emner som skæbne, naturkræfter, vold, vild natur, kønsroller og lidenskab. Forfatterens identitet blev først afsløret i 1850, da det blev trykt på en redigeret, kommerciel udgave.

Den victorianske samtid afviste romanen på grund af dens skildringer af had og brutalitet, men den er siden hen blevet en klassiker inden for engelsk litteratur og er blevet filmatiseret mere end én gang (1939, 1953, 1992, 2011, 2018).

Under begravelsen af hendes bror i september 1848, blev Emily forkølet og begyndte snart at udvise tegn på tuberkulose. Hun afviste alle former for lægehjælp og medicin og døde d. 19. december 1848 i Haworth, Storbritannien, kun 30 år gammel.

Anne døde året efter i 1849 og Charlotte i 1955, begge af tuberkulose og på denne måde overlevede deres fader tragisk nok samtlige af sine seks børn.

Et brev fra Emily Brontës udgiver afslører, at hun var begyndt at skrive på endnu en roman – men manuskriptet er dog aldrig blevet fundet, hvorfor vi må nøjes med at takke Emily Jane Brontë for hendes digte samt den ene store roman Stormfulde Højder.

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 61f); forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk)

Raymond Chandler (1888-1959)

Mandag d. 23. juli er det 130 år siden at den amerikanske forfatter Raymond Thornton Chandler kom til verden.

Raymond Chandler kom til verden i Chicago, Illinois. Han var søn af irsk-amerikanske forældre og voksede op i blandt andet Wyoming og Nebraska. Da den lille Raymond var seks år gammel forlod faderen dog hjemmet, og i 1900 flyttede han med moderen til London. Her blev han uddannet i klassisk sprog og arbejdede blandt andet som journalist på The Daily Express og The Westminster Gazette. Derudover rejste han rundt i et par år, med blandt andet studier i Paris, arbejde som huslærer i Tyskland og som tjenestemand i England.

I 1912 vendte Chandler tilbage til USA, hvor han arbejdede som bogholder. I 1917 rejste han til British Columbia, hvor han meldte sig ind i den canadiske hær og gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig på engelsk side, hvor han blandt andet i en kort periode var i skyttegravene ved Vestfronten i Frankrig. I 1928 blev han pilotuddannet ved Royal Air Force.

I 1924 blev han gift med Cissy Pascal (Pearl Cecily Eugenia Hulburt), der var atten år ældre end Chandler og havde været gift og skilt et par gange forinden. Ægteskabet varede indtil hendes død i 1954.

Efter hjemsendelsen fra krigen genoptog Chandler journalistikken, men blev i 1924 regnskabschef og senere vicedirektør hos olieselskabet Dabney Oil Syndicate i Los Angeles. Her var han indtil 1932, hvor han blev afskediget på grund af druk, diverse affærer med de ansatte og generel forsømmelighed.

Fyringen satte dog gang i Chandlers litterære virke og han begyndte at skrive historier til amerikanske kriminalmagasiner som Black Mask og Detective Fiction Weekly. Her debuterede han med novellen Blackmailers don´t shoot (1933) i Black Mask og det blev til i alt 18 noveller til disse ”Pulp magasiner”.

I 1939 udkom forfatterens første roman, Den lange søvn (tidligere udgivet på dansk under titlen Det byder man ikke Carmen og senere med titlen Sternwoodmysteriet) om privatdetektiven Philip Marlowe fra Los Angeles.

Det blev til i alt syv kriminalromaner om Philip Marlowe. Efter debuten fulgte Farvel, min elskede (1940), Det høje vindue (1942), Kvinden i søen (1943), Lille søster (1949), Det lange farvel (1954) og Blindebuk (1958). Den ottende roman, Marlowe i Poodle Springs (1988), som han var i gang med ved sin død, blev skrevet færdig af den amerikanske krimiforfatter Robert B. Parker.

Stort set alle Marlowe-romanerne er blevet filmatiseret, nogle op til flere gange og især Humphrey Bogart er kendt i rollen som Philip Marlowe.

Disse romaner, der foregår i det kriminelle Californien kort efter Depressionen, betragtes som klassikere inden for krimigenren med deres blanding af vold, kynisme og romantik, og forfatteren blev især kendt for sine dialoger og sin miljørealisme. Chandler har haft enorm indflydelse på den amerikanske triviallitteratur og bliver anset som én af ophavsmændene til den hårdkogte og rå krimistil som kontrast til samtidens britiske kvinders ”pænere” kriminalromaner. Inden for dansk litteratur kan indflydelsen blandt andet ses i Dan Turélls 12-binds Mord-serie.

Det er ikke kun inden for litteraturen, at Raymond Chandler har haft en vis indflydelse, men også inden for både filmens og musikkens verden har han sat tydelige aftryk, hvilket fx kan ses i Shane Blacks film Kiss Kiss Bang Bang (2005) med Robert Downey Jr. i hovedrollen og i musiker Tom Waits´ tidlige produktioner.

Ud over kriminalromanerne skrev Chandler dog også både digte, noveller, filmmanuskripter til Hollywood og diverse essays, blandt andet novellerne Perler er en plage (1946), Nat over Noon Street (1965), Nevada gas (1965) og Små slyngler skyder ikke (1965).

Raymond Chandler døde d. 26. marts 1959 i La Jolla, Californien af druk og lungebetændelse.

Herfra skal lyde en stor tak til forfatteren, som i særlig grad bidrog til en udvidelse af den litterære krimigenre til stor glæde for utallige læsere verden over.

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 89f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; dansklf.dk)

Per Højholt (1928-2004)

Søndag d. 22. juli er det 90 år siden, at den danske digter Per Højholt Jørgensen (navneændring i 1958) kom til verden.

Per Højholt blev født i Esbjerg og uddannede sig som bibliotekar, en stilling som han bestred frem til 1966, hvor han kastede sig over tilværelsen som forfatter, anmelder, fagkonsulent, højskolelærer, tidsskriftsredaktør, foredragsholder, m.m.

Han debuterede som lyriker i 1948 med digtkredsen De nøgne i det litterære tidsskrift Heretica. Året efter udkom digtsamlingen Hesten og solen (1949), efterfulgt af de eksperimenterende og modernistiske digtsamlinger Poetens hoved (1949), Provinser (1964), Min hånd 66 (1966) og Show (1966).

I 1955 blev han gift med børnehavelærerinde Lone Bang Hansen.

Forfatteren er især kendt for sin evne til at teoretisere og filosofere over sin egen digtning, hvilket fx kan ses i hans ”poetikker”; Cezannes metode (1967), Intethedens grimasser (1972) og Nuet drukner i latter (1983) foruden Stenvaskeriet og andre stykker (1994) samt en stort antal avisanmeldelser, foretaget af ham selv.

Digtsamlingen Turbo (1968) blev indspillet som noget af det tidligste danske elektroniske musik som en radiomontage i 1968, og står som en milepæl indenfor denne genre.

Højholt forsøgte også at iscenesætte sin lyrik på en humoristisk, performativ og publikumsinddragende måde, som fx kan ses i radio- og tv-stykkerne Stock car (1975), Enhjørningens kvababbelser (1979) og Gittes monologer (1981 og 1985), som gav ham et stort folkeligt gennembrud.

Udover allerede nævnte er forfatteren kendt for sin Praksis-serie, Praksis, Band 1-12 (1977-1996) samt romanerne 6512 (1969), Auricula (2003) samt den posthume Hans Henrik Mattesen – En monografi (2007).

Per Højholt modtog flere legater og priser for sit forfatterskab, blandt andet Kollegernes Ærespris i 1977, Det danske Akademis litteraturpris i 1982 og Modersmål-Selskabets Pris i 1991.

Per Højholt døde den 15. oktober 2004, 76 år gammel i Hørbylunde ved Silkeborg, hvor han var bosat en stor del af sit liv.

Herfra skal lyde en stor tak til Per Højholt for hans nytænkende lyrik og humor, der bibragte et nyt niveau til den danske digtning.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; kristeligt-dagblad.dk)

Anne Marie Løn (1947 – )

Torsdag d. 12. juli fylder den danske forfatter Anne Marie Løn 71 år.

Anne Marie Løn blev født i Tranebjerg på Samsø og voksede op i Vendsyssel og Vestjylland som datter af dyrelæge Otto Løn og registrator Ingerid Glob.

I første omgang blev Løns litterære talent udfoldet indenfor journalistikken, først som journalistelev på Frederikshavn Avis fra 1966-69 og efter færdiggjort uddannelse ved dagbladet Vestkysten, hvor hun blandt andet beskæftigede sig med skole- og undervisningsstof. Indimellem fik hun dog også tid til at køre lastbil for et cirkus og fra 1971-72 opholdt hun sig i længere perioder i Frankrig og Italien, hvor hun blandt andet beskæftigede sig med teaterstudier.

I 1972 blev hun ansat som pressesekretær på Aalborg Teater, men allerede året efter flyttede hun til København, hvor hun de næste seks år var ansat som reportagejournalist på B.T.s aften- og natredaktion.

Forfatteren debuterede i 1977 med romanen Hvorfor hvisker I til mig?

Året efter fulgte Løns biografi om forfatteren fra det forrige århundrede, Adda Ravnkilde (1978), der begik selvmord som 21-årig.

Fra 1979 og indtil 1998 har hun boet sammen med dyrelæge Erik Dam Sørensen i Asnæs på Sjælland, hvor hun fortsat er bosat. Med Erik fik hun i 1979 datteren Ida, efterfulgt af sønnen Emil i 1984 og datteren Nina året efter.

I 1979 kastede hun sig ud i hvervet som fuldtidsforfatter. Hun slap dog ikke helt journalistikken og var på freelancebasis blandt andet anmelder ved Aktuelt, klummeskribent ved Politiken og fra 1998 ved Familie Journalen.

Løn fik sit danske gennembrud med romanenerne Veras vrede (1982) om en kvindelig rapporter på et kynisk sensationsblad og Fodretid (1984) om en nordjysk landmand, der omlægger driften til moderne svineproduktion, med etiske overvejelser omkring vanrøgt af dyrene og krav fra det moderne samfund.

Det er især livet i provinsen og på landet, der har fyldt i Løns forfatterskab. Hendes opvækst på landet har tydeligvis ikke skadet hendes evne til at skildre blandt andet bøndernes livsvilkår og værdier, hvilket hun da også har høstet ros for.

En af forfatterens mest populære værker er slægtsromanen Prinsesserne (1996), der er baseret på to virkelige søstres liv i Vendsyssel og skildrer Valborg og Violet fra vugge til grav, hvis liv starter lovende som døtre af en velhavende proprietær men med tiden degenererer.

Blandt andre romaner fra Anne Marie Løns hånd har vi to-binds-serien fra besættelsestiden om enken og pensionatejeren Thyra, Traktørstedet (1985) og Café Danmark (1987) samt Den sorte liste (1988), Sent bryllup (1990), Det store nummer (1992), Willums veje (1994), Dværgenes dans (1998), Hvis barn… (2002), Serafia (2005) og Sekstetten (2008).

Ud over voksenromanerne, har Løn også taget livsgreb med børnebøger som fx Lasse og Nina – Vi har pelset en hugorm (1987) og Lasse og Nina – Vi laver store projekter (1989), noveller som fx samlingen Nordjyske motiver (1977), Fastelavnsfesten (1981), Er det hele forbi (1982), Søstre (1987), Værelse med indbygget kat (1992) og Det allerstørste hav (1993) samt digte som Optaget på prøve (1978) og Byens svar på mine længsler (1980).

Forfatteren har i årenes løb deltaget aktivt i kvindedebatten, blandt andet angående teknologiseringen af fødsler, som fx kan ses udtrykt i digtsamlingen Et barn er født (1982).

Anne Marie Løn er en efterspurgt foredragsholder og har igennem flere år været medlem af bestyrelsen i den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening. Hun har høstet flere legater og vundet flere priser for sit forfatterskab, blandt andet De Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum (2000).

Herfra skal lyde et stort tillykke til forfatteren, der igennem fire årtier har givet os skildringer af danske skæbner på godt og ondt, men altid med en optimistisk tro på, at det hele nytter noget.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; kvinfo.dk; bibliografi.dk; nota.dk)

Knud Erik Pedersen (1934 – )

Onsdag d. 4. juli fylder den danske forfatter Knud Erik Pedersen 84 år.

Knud Erik Pedersen blev født og voksede op i den himmerlandske landsby Skarpsalling, som den yngste af fire sønner, af husmand og landpost Anæus og hustruen Christine. Moderen døde dog, da den lille Knud Erik kun var knap 5 år gammel.

Han tog i 1956 lærereksamen fra Ranum Statsseminarium og virkede som folkeskolelærer fra 1956-1982, bl.a. i Sønder Felding, Vigersted og Boddum-Ydby, herefter har han levet af sin forfattergerning.

Forfatteren debuterede i 1977 med romanen Puslingelandet. Dette var det første bind i en serie på i alt seks bøger om Esben Poulsen fra Skarring: Fra asken (1980), Lystgården (1984), I fjederhammen (1989), Sommerblusset (1999) og Under kommando (2004) udgør de fem yderligere bind i serie.

Fortællingen om Esben Poulsen er ikke kun forbeholdt de voksne, men blev fra 1982 omformet til børne-/ungdomsbøger om den tænksomme husmandsknægt. Esben (1982), der var startskuddet til denne serie er senere blevet efterfulgt af blandt andet Esben og Jakob (1982), Esbens nytårsaften (1983), Esbens hemmelighed (1984), Esbens flugt (1986), Esben ved skillevejen (1991) og Esben i det fremmede (1996).

Blandt andre bøger – der ikke omfatter Esben – fra forfatterens hånd, kan blandt andet nævnes: Romanen Hanegal bag muren (1986), børnebøgerne Joel og drømmefuglen (1985), Er der håb, Cassio? (1991), Hvem der først bliver vred (2000), Peik (2003) og Pjaltehætte (2006) samt flere noveller.

Knud Erik Pedersen har gennem tiden fået flere legater og vundet en del priser for sit forfatterskab, heriblandt Kulturministeriets Børnebogspris, Martin Andersens Nexø Fondens Pris, Blicherprisen og Limfjordsegnens Litteraturpris.

Herfra skal lyde en stort tak og tillykke til den himmerlandske forfatter!

Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; bibliografi.dk; litteratursiden.dk; gyldendal.dk; kristeligt-dagblad.dk