Majbritte Ulrikkeholm (1964)

Fredag d. 7. fylder den danske sanger, komponist – og selvfølgelig forfatter – Majbritte Ulrikkeholm 53 år.

Majbritte Ulrikkeholm blev født i Bramming og debuterede som forfatter for 20 år siden med erindringsromanen Ind i min himmel(1997). Bogens titel er hentet fra en sang på albummet ”Sange til Elisabeth” fra 1996.

Hun er som forfatter især kendt for sin ”magiske” skrivestil, hvor magiske væsner, drøm og det spirituelle smelter sammen med virkeligheden og det mere jordnære.

Hendes romaner beskriver ofte kampen for at opnå en form for frihed til selv at vælge og forme sit eget liv, og fra forfatterindens pen kan nævnes bl.a. Marias mirakel (1999), Tilbage til Jorden (2000), der er opbygget som kombineret bog og album, Den perfekte elsker(2005), også akkompagneret af et temasammenhængende album og Rom, min elskede (2011), hvor der med bogen følger et soundtrack, der beskriver bogens hovedscener.

Forfatterens værk Pilgrim i hjertet: essays, digte og fortællinger (2013), er opbygget som en almanak med inspiration til livets forskellige årstider og hendes seneste værk er Rejsen til kærlighed sammen hver for sig og alene (2016)

Maibritte har også skrevet fagbøger som fx Det magiske rum (2002) og Gudindens genkomst (2009), der udspringer af hendes erfaring som underviser, og hvor hun bl.a. forsøger at lære andre, hvordan de kan forløse deres iboende ressourcer og slippe deres kunstneriske blokering.

Fra februar 2017 har forfatteren desuden været fast klummeskribent på Kristeligt Dagblad vedrørende emner som åndelighed, samfund og tro.

Majbrittes forfatterskab hænger umiskendelig sammen med hendes musik – men dette emne må behandles yderligere andetsteds. Herfra takker vi for bidraget til bogreolerne rundt omkring – og ønsker hende en rigtig dejlig fødselsdag.

(Kilder: majbritteulrikkeholm.com; forfatterweb.dk; wikipedia.dk; litteratursiden.dk)

Ugens forfatter-fødselar:

Martin Andersen Nexø (1869)

Mandag d. 26. juni kan vi fejre, at det er 148 år siden, at den danske forfatter Martin Andersen Nexø kom til verden på Christianshavn. Han var søn af en alkoholiseret stenhugger og fjerde barn i en søskendeflok på elleve.

Da Martin Andersen var otte år, flyttede familien på grund af arbejdsløshed fra København til faderens fødeø Bornholm (Kunstnernavnet Nexø føjede forfatteren selv til sit navn i 1894 efter den bornholmske by, hvor familien boede).

Her arbejdede den unge Martin som hyrdedreng, og senere, som 15-årig, som elev hos en skomager i Rønne. Han indså dog efter en række højskoleophold samt en længere rekreationsrejse (1892-94) til blandt andet Spanien, Italien og Tyskland, hvor han sendte rejsebeskrivelser hjem til danske aviser, at det var forfatter, han skulle være, så han kunne tale de undertryktes sag. Han arbejdede på forskellige grundtvigske skoler i perioden 1893-1901.

Martin Andersen Nexø anså sig selv for det internationale proletariats digter – og han skildrer i sine værker det danske samfunds fattigdom og sociale uretfærdighed, dog ledsaget af en optimistisk tro på, at menneskets revolutionære kræfter i sidste ende vil sejre og skabe en ny og bedre virkelighed.

Han debuterede i 1898 med novellesamlingen Skygger, hvor et gennemgående tema for forfatteren slås an – kvinden som skaber og opretholder af livet. Samme år blev han gift med landmandsdatteren Margrethe Thomsen og året efter udgav han sin første roman, Det bødes der for (1899). Endvidere lykkedes det ham at blive journalist på fuldtid, først på avisen København og fra 1902 på Politiken.

Nexø vekslede de næste år mellem at skrive og være rejsende journalist, hvilket formentligt har været en prøvelse for et ægteskab. Han blev i 1913 skilt fra sin kone, men giftede sig hurtigt igen med endnu en Margrethe, denne gang en lærerinde med efternavnet Hansen. Dette ægteskab holdt dog heller ikke, og i 1925 giftede han sig for tredje gang med den tyske Johanna May.

Forfatteren er dog nok bedst kendt for sit firebindsværk Pelle Erobreren (1906-1910), ikke mindst pga. Bille Augusts filmatisering af første bind i 1987, der modtog både De Gyldne Palmer og en Oscar. Det var bl.a. denne filmatisering, der afstedkom, at danskerne, mere end 30 år efter forfatterens død, fik øjnene op for Nexøs forfatterskab, da han hidtil, som kommunist og østtysk borger havde været ildeset i landet.

Pelle Erobreren er oversat til mere end 25 sprog og er, næstefter H. C. Andersens eventyr, det mest udbredte danske litterære værk i resten af verden. Værket er, ligesom en stor del af det øvrige forfatterskab, inspireret af hans egne oplevelser, med bl.a. en familie i dyb fattigdom og en fader med alkoholproblemer.

Ud over Pelle Erobreren er et af Nexøs hovedværker fembindsværket Ditte Menneskebarn (1917-1921). Også dette storværk (de tre første bind) er blevet filmatiseret (af Bjarne Henning-Jensen i 1946). Derudover har Nexø skrevet romantriologien bestående af Morten hin Røde (1945), Den fortabte generation (1948) og den posthume og ufuldendte Jeanette (1957), der kan ses som en slags fortsættelse af Pelle Erobreren. De skildrer alle arbejderklassens kamp i slutningen af 1800-tallet.

Som politisk figur meldte Nexø sig i 1910 ind i Socialdemokratiet, men brød dog med dette parti i 1918 og blev medlem af Socialistisk Arbejderpartis centralkomite (senere kendt som Danmarks Kommunistiske Parti, DKP). I 1935 var han med til at stifte foreningen Frisindet Kulturkamp, der primært bestod af antifascistiske intellektuelle i Danmark.

Martin Andersen Nexøs bøger blev ved Hitlers magtovertagelse i 1933 forbudt i Tyskland, og sammen med en lang række andre danske kommunister, blev han arresteret i 1941, men blev tre måneder efter frigivet på grund af sygdom. Han flygtede i 1943, først til Sverige, og året efter videre til Sovjetunionen, hvorfra han talte til den danske og norske befolkning over Radio Moskva. I 1945 vendte Nexø tilbage til Danmark, hvor han først blev hyldet, men siden kritiseret for sine politiske holdninger, hvilket afstedkom, at han i 1951 flyttede til Dresden i DDR, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her fik han flere veje, pladser og skoler opkaldt efter sig.

Martin Andersen Nexø døde i Dresden, DDR, i 1954, 85 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; andersennexoe.dk)

Salman Rushdie (1947)

Mandag d. 19. juni fylder den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie 70 år.

Ahmed Salman Rushdie blev født i Mumbai (tidl. Bombay) som søn af en velhavende muslimsk familie. Da denne var europæisk orienteret, sendte de den 13-årige Rushdie på kostskole i England. Familien flyttede til Pakistan og Rushdie, der ikke længere følte han havde et hjemland, blev i England og tog en kandidatgrad i historie fra King´s College i Cambridge. Denne landsmæssige rodløshed ses tydeligt igennem Rushdies forfatterskab.

Rushdie arbejdede efter studierne som tekstforfatter i Londons reklamebranche op gennem 1970´erne og debuterede med Grimus i 1975. Hans gennembrud kom dog først i 1981 med Midnatsbørn.

Blandt forfatterens inspirationskilder kan nævnes hans indiske ophav, den irske James Joyce (1882-1941), den tyske Günter Grass (1927-2015) samt genrerne den latinamerikanske magiske realisme, postmodernisme og postkolonialisme.

Salman Rushdie blev for alvor verdenskendt, da han pådrog sig muslimers vrede verden over med romanen De Sataniske Vers (1988), der året efter medførte en fatwa fra præstestyret i Iran, der fordømte forfatteren som blasfemisk og desuden udlovede en dusør til den, der ville dræbe forfatteren.

Den primære årsag til dette vredesudbrud var, at mange muslimer mente, at bogen var en hån mod profeten Muhammed, da der bl.a. i en drømmescene antydes, at nogle af versene i Koranen skulle være skrevet af Satan. Dette medførte, at bogen blev forbudt i flere lande – og Rushdie måtte gå under jorden og leve med konstant politibeskyttelse.

Fatwaen blev ophævet i 1999, men en ny fatwa blev udstedt i 2003. Forfatteren har dog fra sit eksil (i dag i USA) deltaget i debatten om ytringsfrihed og kulturforskelle, som eksilet jo netop gav glimrende anledning til at tage op til drøftelse.

Ud over romaner, hvor bl.a. Skam (1983), Jaguarens smil (1987), Maurerens sidste suk (1995) og Klovnen Shalimar (2005) kan nævnes, har forfatteren beskæftiget sig med journalistik, fortællinger for børn, som fx Harun og eventyrhavet (1990), noveller, som fx Øst, vest (1996) samt kultur- og litteraturkritik som fx Fantasiens hjemlande (1991).

I 2012 udgav Rushdie erindringsværket Joseph Anton, hvor han fortæller om sit liv under fatwaen og følgerne af denne.

Rushdie har dog ikke kun fået opmærksomhed pga. sin litterære produktion, men også pga. de kønne koner han igennem årenes løb har haft.

Fire styks er det indtil videre blevet til – senest ægteskabet (der holdt fra 2004-2007) med den 23-årige indiske model, m.m. Padma Lakshmi.

Salman Rushdie har vundet et hav af priser i årenes løb, bl.a. Booker McConnell-prisen for Midnatsbørn i 1981, Den internationale Man Booker Pris i 2007, James Joyce Prisen i 2008 og Hans Christian Andersens Litteraturpris i 2014. I 2007 blev Rushdie slået til Ridder af den britiske dronning.

Et stort tillykke med den runde dag herfra til Salman Rushdie!

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; saxo.com; arnoldbusck.dk)

Lise Nørgaard (1917)

Onsdag d. 14. juni har vi den sjældne mulighed at ønske en dansk nulevende forfatter et stort tillykke med en 100 års fødselsdag. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard, der er tale om.

Elise, som hun er døbt, blev født i Roskilde og er uddannet journalist. Hun har bl.a. arbejdet for Roskilde Dagblad, Politiken, Ugebladet Hjemmet (chefredaktør 1975-77) og Berlingske Tidende.

Lise Nørgaard blev i 1938 gift med Mogens Einar Flindt Nielsen (1914-83) med hvem hun fik tvillingedøtrene Anne og Bente. Ægteskabet blev opløst i 1950 og hun giftede sig året efter med Jens Waaben Nørgaard (1918-84).

Lise Nørgaard debuterede som forfatter i 1959 med den let selvironiske og humoristiske roman Med mor bag rattet (filmatiseret i 1965).

Som allerede debutromanens titel antyder, er et af hendes fokuspunkter gennem hele forfatterskabet ligestilling, hvilket også tydeligt ses i erindringsbøgerne Kun en pige fra 1992 (filmatiseret i 1995) og De sendte en dame (1993).

Blandt andre værker i hendes litterære forfatterskab kan romanerne Volmer – Portræt af en samfundsstøtte (1970), Stjernevej (1981), Sorte syvlinger (1961), novellesamlingerne Julen er hjerternes fest (1978) ligesom Mig og farmor (1984) bør nævnes.

Selvom Lise Nørgaard til alle tider har været en yderst populær forfatter, er det nok som idekvinden og manuskriptforfatter på den stadig aktuelle TV-serie Matador (1978-81), at hun for alvor blev allemandseje. Som manuskriptforfatter har hun desuden bl.a. bidraget til serien Huset på Christianshavn (1973-77) og filmen Mig og Mafiaen (1973).

Lise Nørgaard er igennem årene blevet tildelt adskillige priser og æresbevisninger, som fx Publicist-prisen i 1982, De Gyldne Laurbær i 1992, Ridder af Dannebrog i 1994 og Gyldendals Ingeborg Andersen-pris i 2004.

Lise Nørgaards seneste udgivelse er Cecilie Frøkjærs interview med forfatteren i Fruen kommer i dag (2014) og hun ønskes herfra et kæmpe stort tillykke med den dobbelt-runde dag.

PS: Et kæmpe stort tillykke skal også lyde til forfatteren, sportskommentatoren, poeten, m.m. Jørgen Leth, der deler fødselsdag med Lise Nørgaard – og rent faktisk er præcis 20 år yngre end hende. Men da 100 trumfer 80, bliver denne anden fødselar beklageligvis i denne omgang degraderet til en fodnote – men et stort og hjerteligt tillykke til Jørgen Leth også!

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)